junior banner
 

e-Bug Platform spil


Platformspillet har tre spiltyper, der alle har samme læringsmål som undervisningsmaterialet. Der er et quizshowelement, der hjælper med at forbinde fantasien med den rigtige verden. Der er et madvare-sorteringsspil, hvor spillerne skal placere madvarerne på deres rette plads i køkkenet. Endelig er der også et platformspil, hvor spilleren er "skrumpet" ind til at være på størrelse med en mikroorganisme. Dette interaktive spil med virus, svampe og bakterier kan således forstærke spillerens læring.

Alt om mikroorganismer

De første afsnit af spillet fokuserer på at lære spilleren om forskellige typer mikroorganismer (bakterier, svampe og virus), og at de kan variere i størrelse og form. Spillet illustrerer dette ved at vise de forskellige typer af mikroorganismer ved siden af hinanden. Derved kan spilleren se, at svampe er større end bakterier osv. Spilleren skal så tage billeder af den korrekte type mikroorganisme.

Gavnlige og skadelige mikroorganismer

Spilleren får illustreret, at nogle mikroorganismer er skadelige. Når spilleren rører en skadelig mikroorganisme, mister hun 'liv' i spillet. Spilleren skal smide sæbe mod de skadelige mikroorganismer for at vaske dem af huden og kaste sit "immunforsvar" mod mikroorganismer i blodet for at dræbe dem. Det er selvfølgelig ikke alle mikroorganismer, der er skadelige. Gavnlige mikroorganismer ses i kamp med skadelige mikroorganismer, og spilleren bruger Lucy Lactobacillus til at forvandle dem til yoghurt.

Køkkenspillet

Spilleren får 30 sekunder til at lægge de indkøbte madvarer rigtigt på plads i køkkenet. I køleskabet skal mælk f.eks. placeres i køleskabsdøren, og grøntsager skal i skuffen i bunden af køleskabet. Spilleren mister point, når han eller hun nyser på maden, eller når spilleren ikke vasker sine hænder efter at have rørt ved råt kød eller efter at have nyst. Målet med spillet er at vise, hvor specielle typer af madvarer korrekt skal placeres i køleskabet, og at illustrere hvordan det at nyse, og ikke at udføre håndhygiejne, kan medvirke til spredning af skadelige mikroorganismer.

 

 

Gennemfør banen

I den sidste del af spillet ses spilleren påny skrumpet ind til samme størrelse som en mikroorganisme. Spilleren befinder sig nu inde i blodbanen og er i kamp mod en infektion. Denne gang er det dog ikke en infektion, der kan klares af immunforsvaret. Spilleren skal derfor transportere antibiotika gennem banen mod den farlige infektion. Hvis spilleren ikke gennemfører banen og bruger alle pillerne, kommer den farlige infektion igen.